Formandens beretning del 1.
2009 var også for Opdrætterforeningen præget af den verdensomspændende finansielle krisen og den til tider meget negative stemning blandt de aktive i den danske travsport.

At vi for første gang i mange år kunne præstere et netto overskud i foreningen skyldes alene det faktum, at der i de senere år til stadighed er set meget nøje på hver enkel omkostning og at der er vist stor tilbageholdenhed i forhold til mange af de tiltag som vi egentlig godt kunne tænke os at gennemføre.
Her tænker jeg især på indkøb af nye hingste og en udvidelse af de informative og oplysende kampagner som vore medlemmer måtte efterspørge.

Den finansielle krise, som har sat meget i samfundet på stand by og den tilstand som dansk travsport efterhånden befinder sig i, har fået mange af Opdrætterforeningens medlemmer, og det er fuldt forståeligt, til at vise en lignende tilbageholdenhed når det gælder de opdrættermæssige aktiviteter.
Heldigvis holder mange ved endnu. Og langt de fleste der er stoppet som opdrættere har gjort det på grund af alder.
Der kommer trods alt nye medlemmer hvert år – og således også i 2009. Mange af disse nye medlemmer har en noget ”anden profil” end de der stopper. Flere er unge mennesker. Og de efterspørger på mange punkter noget andet end de ”gamle”. De ønsker i højere grad information af både praktisk og teoretisk art.

Trods vore nye medlemmer, som vi gerne ville gøre meget mere for, så befinder vi os som de øvrige fraktioner indenfor dansk travsport i den situation, at vi kunne bruge mange, mange flere. Det er simpelthen en nødvendighed i de kommende år for at kunne opretholde og forhåbentlig udvide foreningens aktiviteter.

Som bekendt er der fra statens side (HFF og Tipsnøglen) spændt et økonomisk sikkerhedsnet under de danske væddeløbsbaner. HFF har så at sige overtaget den helt overordnede styring af sporten – og det er herfra pengene nu fordeles. Dette har så indebåret, at banerne nu gøres ansvarlige på en lang række punkter. Ser man på de resultatkontrakter som banerne nu skal leve op til, så synes punkterne i dem i mange tilfælde, at være selvfølgeligheder og ting som banerne for lang tid siden skulle have kunnet leve op til.
Trætheden i sporten synes mange steder at have indfundet sig. Så alt i alt kommer der måske nok noget positivt ud af de tiltag som HFF nu har iværksat.
Vi mangler stadig i høj grad udviklende tiltag fra centralt hold der kan virke befordrende for såvel opdrættere som for hesteejere.
Lad os håbe at den nye dagsorden i dansk travsport kan skabe en dynamik der kan medføre fremgang også for vores del af travsporten.

I den fase der fulgte umiddelbart efter Handligsplanens effektuering gik Opdrætterforeningen sammen med de øvrige medlemmer af DTC, som ikke havde fået prædikatet A-bane, dvs. FDT, Trænerforeningen, Monté, pony, greyhound og B-banerne om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Det var noget bestyrelsen i Opdrætterforeningen samlet besluttede på baggrund af de meget dystre udsigter som blev præsenteret for de såkaldte B-baner.
Mange af vore medlemmer frygtede at banen i netop deres lokalområde blev tvunget så meget i knæ, at en lukning ville blive resultatet.
Fordelingen af A- og B-baner skete hovedsageligt på demografisk basis og ikke så meget på hvor sporten var mest veldrevet.
Så umiddelbart kan man få det indtryk, at man kaster gode penge efter dårlige.

Nogen vil kalde den ekstraordinære generalforsamling et flop idet flere af medlemmerne op til mødet alligevel ikke ønskede at rokke ved bestyrelsen i DTC.
De indkaldende medlemmer fik på generalforsamlingen en god orientering fra DTC’s side og jeg synes det var et møde der gav en lettet stemning og en større forståelse for det nødvendige i at se ud over sin egen næsetip.
Vi fik fra enkelte medlemmers side en negativ respons for at vi blandede os i det. Men fra langt flere var det meget positive toner der lød.

Opdrætterforeningen er en af de meget få tilbageblevne af sin art i verden.
Vi har set f.eks. i Sverige hvordan deres forening er omdannet til at være en ren informations forening. Hingsteparken er udfaset.
Der er lige den forskel at den svenske forening ASVT nyder meget stor fordel af den støtte og opbakning de nyder fra STC’s side.
Det er desværre ikke noget der pt. er økonomisk muligt i Danmark.
Så vi er kørt videre med den gamle model hvor hingstene har skullet tjene til en stor del af de øvrige aktiviteter i foreningen.

I årets løb har vores mangeårige sekretær Annette Larsson sagt sin stilling op. Det skete på baggrund af Forretningsudvalgets ønske om at skære ned på de administrative omkostninger og en udvidelse af servicen overfor vore medlemmer.
Sekretariatet er i tiden siden Annette stoppede den 1/11 blevet passet af formanden.

Konkurrencen har været hård på det danske hingstemarked i de senere år. Der udbydes alt for mange avlshingste og kvaliteten på dem kan man i mange tilfælde stille spørgsmålstegn ved.
Personlige referencer overfor hingsteholderne og mere eller mindre seriøse markedsføringer er i mange tilfælde, det der har fordelt bedækningerne.

Jeg ser det som Opdrætterforeningens opgave at være det seriøse holdepunkt for opdrætterne. Dette opnår vi ved at give alle en reel behandling og ved at være kritiske ved valg af de hingste vi udbyder. Samtidig må vi udbyde vore hingste til priser som er attraktive overfor vore medlemmer.
Dette indebærer selvfølgelig, at det er svært at skabe en formue i foreningen.
Og derfor er det så nødvendigt at overse alle omkostninger for derved at kunne blive i stand til at investere i nye hingste.

Vores strategi er vækst på det danske bedækningsmarked.
I den årgang der er født i 2009 havde Opdrætterforeningen en markedsandel på 21% regnet i bedækninger.
I bedækningssæsonen 2009 var denne andel steget til 28%. Det er vores mål at øge denne kontinuerligt i de kommende år.
Det er via vækst vi kan konsolidere forretningen og dermed skabe basis for en fortsat Opdrætterforening i Danmark.

Jeg håber vi i 2009 har oplevet vendepunktet der vil gøre at vi snart kan købe hingst igen